Mit valg 2013

Mit yndlingsmusik er
The Shire, fra filmen: Lord of the Rings

Temaet fra The Shire er noget som jeg finder virkelig fredfyldt. Det giver sådan en indre ro når jeg hører musikken.  Musikken passer virkelig til filmen. Hver gang jeg hører The Shire, får jeg altid en forestilling om grønne græsenge, og et fredfyldt folk, som lever i fred og ikke behøver at frygte nogen eller noget. Det minder mig om at der altid vil findes godt i verdenen, og at penge ikke er alt i livet. Så smukt musik skal nydes derhjemme mens man slapper af.  Når fløjten spiller sin solo får jeg helt gåsehud over hele kroppen. Det er virkelig sand smuk musik. Og så kommer hornene som minder om at der stadig findes styrke, mens strygerne fortæller at det er et åbent og smukt land.  Så forenes det og forklarer sammen hvor smukt og godt The Shire er. Så kommer det glade fine tema med solo stryger. Mens den spiller forestiller jeg mig hvordan jeg selv bor der, og har et stille og roligt liv.  Gode naboer, og ingen bekymringer.
Det er et af de eneste stykker musik som jeg får helt gåsehud af, hver gang jeg hører den.

The Shire

Lavet af Howard Shore i år 2000.
                                                                                                        Alexander Fjord.

1000 år - Ankerstjerne feat. Rasmus Seebach
Trommerne og klaveret gentager de samme to takter igen og igen igennem hele sangen. Sangen starter med at trommerne spiller 4 takter, hvorefter klaveret kommer på. 4 takter efter starter 1. vers. I de sidste 4 takter af alle vers holder trommerne pause. I omkvædene kommer der nogle lange, lyse toner på. Musikken er i det hele taget i et roligt tempo.
1000 år er skrevet af Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Burhan G. Ankerstjerne synger versene, Rasmus Seebach synger omkvædene, og Burhan G spiller klaver. 1. vers starter med, at Ankerstjerne synger, at familien mødes en gang om året, og at det er det samme, de snakker om gang på gang. De prøver at undgå at snakke, om dem der ikke er der mere. I 2. vers og 3. vers synger han, om at hans mormor er død, han synger til hende, at hendes navn stadig står i hans telefonbog. Han synger, at han gerne vil skrive et brev til hende. Han fortæller, at de har haft det svært, siden hun gik bort. Og at kvinderne i hans familie holder hovedet højt, og han er sikker på, at det er noget, de har lært af hans mormor. Selve versene er meget sigende med oplevelser. Omkvædet er kort og enkelt, men alligevel er det meget sigende. De pakker ikke deres tekster ind, som mange andre sangere, så de får let sagt det, de vil sige. At omkvædet er kort og enkelt gør, at man hurtigt kan synge med på sangen.
Jeg kan godt lide ”1000 år”, fordi jeg synes tempoet er godt, og teksten god. Det er fedt, at melodien og omkvædet er simpelt, og at versene er meget detaljerede. Jeg synes, det er smukt, at versene omhandler det at miste en, som har betydet meget, og at det forandrer en masse, når man er samlet.

Malene Holm Christensen



Mit Valg 2013



Sergej Prokofiev (27. April 1891 - 5. Marts 1953) - Montagnes and Capulets



Stykket, også er kendt som ”The dance of the dark knight”, er skrevet til balletten Romeo og Julie. Det er kun 13. satsen af hele balletten, men det er netop denne del, jeg synes om. Det handler om kampen mellem Romeos og Julies familier, og det er også noget man kan mærke når man lytter til stykket.  Prokofiev kom efter slutningen på ramontikken, og gjorde derfor det samme som en masse andre komponister, det at han skabte sin egen genre. Alligevel kan man tydelig mærke at meget af musikken er inspireret af den klassiske periode, hvilket også passer godt ind, da Prokofiev selv hørte netop denne genre som ung. Formen på stykket er en løsgående ternær form, med en forkorte da capo version. Introduktionen har  intet tematisk indhold og har til hensigt at skabe en dramatisk og mørk atmosfære. Det begynder meget højt, og går derefter over til pianissimo, kun spillet af strygere. Horn og træblæsere kommer så igen som fortissimo for igen af gå tilbage til pianissimo.
A stykket er i høj puls og med meget kraft på fra kontrabasserne. Det viser den motoriske rytme, hvilket er et af Prokofievs kendetegn. Det er meget voldsomt, og er i balletten selve kampen mellem familierne. Melodien i A stykket ligger hos violinerne, men med variationer hos de forskellige grupper. B stykket kommer som en modsætning af A stykket, adagio, blidt og med fløjte i centrum. Så kommer A igen, men nu med en tenorsaxofon som solist.

 Christine HIldeshejn


Mit yndlingsmusik er     Lord of the metal rings af ukendt kunstner  



Den er fed, fordi det er et rocket alternativ til "the shire", som er melodien til hobbitternes område i trilogien "Ringenes herrer".  



Baggrund - the shire:  
Området er fredfyldt, pænt og idyllisk. Der er ikke en finger at sætte på noget! Det kan man i høj grad høre i stykket, hvor tempoet er langsomt og behageligt, men samtidigt fast og kontrolleret - ligesom området. Melodien stiger og falder konstant i styrke og tonehøjde og fraserer skønt og blødt. Melodien har gennem hele stykket en meget idyllisk og ren tone.


Udgaven er spillet af to el-guitarister og en rytmisk trommeslager. Den er ikke så fredfyldt og pæn som originalen, men til gengæld mere direkte og lettere at forstå. Det kræver ikke så mange kræfter at lytte til det. Man kan slappe mere af og nyde det. Jeg synes jeg stadig, at melodien er lige så idyllisk som originalen, men på en mere uhæmmet måde.  Den 1. guitarist står for melodien, og den 2. lægger akkorder/melodi under. Jeg er overbevist om, at den 1. guitarist kan lide at spille stykket, for det lyder lige fedt og lige entusiastisk hele vejen igennem. Trommerne varierer meget gennem hele stykket, så der er altid den næste fede rytme at "glæde" sig til.  
Metal-udgaven beholder alt det fede fra originalen og gør det mere afslappende og let at lytte til. 

Rasmus V.

Ihojin No Jaiba er et stykke filmmusik skrevet til animen Sword of the stranger, som er blevet produceret af Bone Studio.


Hjernen bag stykket er Sato Naoki som er en japansk komponist og producer, der har komponeret musikken til flere populære anime-serier og Space Battelship Yamato, og han bruger primært klassisk musik i sit arbejde. Han blev født den 2. maj 1970 og dimitterede i Chiba Prefecture og Tokyo College of Music. På 29. japanske Academy Awards i 2006 vandt han prisen den bedste musik for sit arbejde på filmen Always Sanchōme no Yūhi.


Ihojin No Jaiba er et meget gribende stykke musik. Strygerne og et klokkespil starter det langsomt, og så hopper paukerne samt messing med på melodien. Spændingen stiger og med et eksploderer det hele og hovedtemaet træder endelig i karakter. Det er som om skæbnen tager fat og rusker i en. Hvis jeg lukker øjne mens jeg hører hvor pauker og messing kommer på inden hoved temaet har jeg det som om at jeg står lige midt i mellem to hære med sværd og skjold, der står og venter på modstanderens næste træk. Og lige når hovedtemaet begynder stormer de mod hinanden og der hvor violiner og trompeter laver en overgang til sidetemaet er lige der hvor der kun er få meter mellem de to hære, og lige der hvor sidetemaet begynder rammer de to hære hinanden men de kan ikke røre mig. I slutningen hvor de høje instrumenter spiller så falder den sidste soldat og den eneste overlevede på slagmarken er mig selv uden jeg har gjort noget for det. Og når det sidste slag er spillet er der dødstille. Men det behøver ikke være sådan bare luk øjne og forestil dig det du tænker på når du høre det.
Niels Henrik.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar