Ida R, Ingrid, Steffen, Anton og Simon
Klassikken
I den sidste halvdel af 1700-tallet begyndte forandringerne for alvor at tage fart i Europa. Det var her oplysningstiden begyndte. Det var især de franske oplysningsfilosoffer, eksempelvis Voltaire og Montesquieu, der stod i spidsen for den nye måde at tænke på. Men også John Locke og Ludvig Holberg var centrale personer, da den rationelle tankegang begyndte at komme i fokus. Man begyndte at tænke mere på menneskets sunde fornuft og det rationelle. Med rationalismen fulgte også en meget kritisk holdning til både gejstlige og verdslige autoriteter. Oplysningstidens idealer byggede på menneskerettigheder, lighed og fornuft. Og de idealer satte tydelige præg på musikken, hvor rammerne for hvordan det skulle lyde, hvilke ting det skulle indeholde og hvordan det skulle være bygget op var klare.
"Frihed, lighed og broderskab"
I slutningen af 1700-tallet (1789-1799) var der den franske revolution som bekræftede folk i de idealer som oplysningstiden havde ført med sig.
Derudover kom der stort fokus på oplysning og popularisering. Det gjorde bl.a. at det første leksikon blev skrevet i 1751-1772. Inde for videnskaben skete der også store fremskridt, der i sidste ende førte til industrialiseringen i midten af 1800-tallet.
Klassikken bliver også kaldt wienerklassikken, da den tids største komponister befandt sig meget i Wien, der i den periode var den kulturelle hovedstad.
I klassikken voksede borgerskabet, hvilket betød at det at gå til koncerter var langt mere normalt end det hidtil havde været. Det blev også mere almindeligt at eje et klaver, hvilket også åbnede mulighederne for komponisterne at undervise elever. Symfonien som form fik sit gennembrud i klassikken, og i den tidlige klassik var det den 3 satsede form, der blev skrevet mest af. Senere hen af i klassikken udviklede symfonien sig til at bestå af 4 satser.
Den 3 satsede symfoni bestod typisk af en hurtig sats, en langsom sats og derefter en dansesats. Altså typisk disse tre:
Senere begyndte den 4 satsede symfoni typisk at se sådan ud:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar