Renæssancen - Komponister

Claudio Monteverdi

Han blev døbt den 15. Maj 1567 og døde 29 november 1643. Han var italiensk komponist i Renæssancen. Han var den ældste af fem børn. Han var en meget flittig mand, og han skrev en lang række værker som var mere eller mindre banebrydende i den tid.  Han er en af de vigtigste personer i forbindelse med tilblivelsen af Operaen.

Monteverdis første opera hed L’Orfeo og blev skrevet i 1607. I operaen er der 2 arier som er meget forskellige fra hinanden.

Vi ricorda o boschi ombrosi L’Orfeo, Act 1 Er en mere Barok-agtig arie med en med a-b-b og a-b-a form so,m var nyt, mens den anden arie, Tu se Morta ikke har nogen fast form og en enkel bass-gang, som instrumentalisterne selv skulle improvisere over. Den er mere udtryksfuld, som var meget almindelig i den tid.

Vi ricorda o boschi ombrosi L’Orfeo, arie, Act 1 link til Act 1

Tu se  morta, L’Orfeo, arie, Act 2Link til Act 2

Giovanni Pierluigi da Palestrina

(1525-1594)

Giovanni Pierluigi da Palestrina blev født i 1525 i Palestrina, lidt uden for Rom. Han kom til Rom som ung (ifølge nogle kilder i 1537), hvor han studerede under organisten Robin Mallapert. I 1544 blev han organist og korleder i sin hjemby Palestrina, hvor han i 1547 giftede sig med Lucrezia Gori. Da han publicerede sine første kompositioner, gjorde det så stort indtryk på Pave Julius III ,at han i 1551 blev gjort til maestro de capella (korleder) for Capella Giuliua(en del af det sixtinske kor). I 1555 mistede han sit job igen, da den nye pave ikke mente, at en gift mand hørte hjemme i det sixtinske kapel. Derefter blev han kapelmester i st. Johannes Lateran (1555-1560) og st. Maria Maggiore (1561 – 1566). I 1564 begyndte kardinal Ippolito 2. at interessere sig for hans musik, og Palestrina indvilligede i at skrive musik til hans hof, indtil han blev lærer på Seminaro Romano. I 1571 fik han sit job ved Capella Giulia tilbage. I 1580 døde hans kone, Lucrezia, af pest efter at han havde mistet sin bror og to af hans sønner i yderligere to pestudbrud i henholdsvis 1572 og 1575. Her skulle han tilsyneladende have overvejet at blive præst, men giftede sig i stedet året efter med en rig enke efter en pelshandler. Dette ægteskab førte penge med sig, hvilket var tiltrængt, da lønnen som kapelmester ikke var særlig høj.

Gennem sit liv skrev han 105 messer, 68 offertorier, mindst 140 madrigaler, over 30 motetter, mindst 72 hymner, 35 magnificater og 11 litanier. Et af hans mest kendte værker er Missa Papae Marcelli, også kaldet Marcellusmessen. Den består, som de fleste renaissancemesser, af en Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus/Benediktus og en Agnus Dei. Det er primært en seks-stemmers-messe, selvom stemmekombinationerne varierer gennem messen.

Messen blev komponeret til ære for Pave Marcellus II, som regerede i tre uger i 1555.

Palestrina komponerede sin musik overvejende efter disse grundregler:

·         Musikkens bevægelse er dynamisk, ikke fast eller statisk

·         Musikken skal kun indeholde få spring mellem noderne

·         Hvis spring skulle forekomme, skal det helst være lille og straks modsvares af trinvis bevægelse i den modsatte retning.

·         Dissonanser skal begrænses til gennemgangstoner og ”weak beats”. Hvis en dissonans skulle falde på et ”strong beat”, skal det straks løses.

Kilde: www.da.wikipedia.com

         www.en.wikipedia.com  

Andrea Gabrieli

(1532/1533 – aug. 30 1585)var en Italiensk komponist og organist. Han var også onkel til den om noget endnu mere berømte Giovanni Gabrieli. Men ved meget lidt om hans tidlige liv, men man regner med at han kommer fra Venedig. Han var organist i Cannaregio(en bydel i Venedig)  fra 1555 til 1557. I 1562 tog han til Tyskland, hvor han blandt andet besøgte Frankfurt am Main og München, hvor han mødte og blev ven med de Lassus. Dette bekendtskab påvirkede hans stil meget.  I 1566 blev Andrea Gabrieli organist i St. Mark, en meget prestigefuld post i det nordlige Italien. Han forblev i den stilling resten af sit liv.Udover kirkemusik skrev han meget ceremoniel musik. Blandt andet skrev han musikken til fejringen af sejren over tyrkerne i  slaget ved Lepando(1571), samt musik til besøget af flere prinser fra Japan(1585).Tidspunktet for hans død blev først klarlagt i 1980’erne. Der dukkede der et dødsregister med en note, hvor der stod 30 august 1585 samt ”ca. 52 år gammel”. Ud fra det har man udregnet året for hans fødsel.Han har skrevet over 100 motetter og madrigaler, samt blandt andet en Italiensk oversættelse af Kong Ødipus af Sofokles. Andrea Giovanni var ikke særlig ivrig i at få udgivet sine ting, og mange af hans værker er udgivet af hans nevø, Giovanni, efter hans død.

Giovanni Gabrieli

(1554-1612)Gabrieli var en italiensk komponist.han var lærer for talrige komponister både fra hans hjemland og ude, og som følge deraf, opnåede han stor indflydelse på musikkens udvikling i første halvdel af 1600-tallet. Han blev undervist af onklen, Andrea Gabrieli (ca. 1510-86), der selv var en fremtrædende komponist i Venedig. Efter et ophold i München blev Giovanni Gabrieli ansat ved Markuskirken i Venezia, hvor han forblev til sin død; han blev efterfulgt af Claudio Monteverdi. Gabrielis vigtigste indsats ligger i udnyttelsen af flerkorsteknikken, der var blevet indført af en af hans forgængere ved Markuskirken, Adrian Willaert, og som Gabrieli tilførte nye klanglige dimensioner, bl.a. gennem anvendelsen af instrumenter. Flere af hans vokalværker, både kirkelige og verdslige, og mange af hans instrumentalværker blev udgivet i samlinger med titler som Concerti (1587) og Sacræ Sinfoniæ (1597), der begge genfindes hos en af hans mest navnkundige elever, Heinrich Schütz. Gabrieli fik derigennem indflydelse på udviklingen af genrer som sonate (bl.a. Sonata pian e forte i samlingen fra 1597) og den gejstlige koncert, der blev en af kirkekantatens forløbere.