Renæssance

Ida S, Emilie, Lise, Rasmus V og Alexsander

Renæssancens begyndelse var i det tidlige 1400-tal hvor et nyt harmonisk klangideal udviklede sig. Renæssance betyder genfødsel, en genfødsel af antikkens idealer, kunst, skulptur, drama og poesi. 

I musikken udvikler linjerne sig gennem polyfone lag til akkorder, man kan f.eks. se eksempler med Palestrina.

Kompliceret rytmik viger for en pulserende livlighed i f.eks. madrigalerne.

Idealet bliver den enkle melodi der er formet efter det menneskelige åndedræt eller som i Palestrina i buer og i enkle former og proportioner.

I renæssancen blev nodetryk opfundet og det var stort for komponisterne. Det betød, at de kunne begynde at sælge deres noder, og det var også en revolution for musikkens udbredelse.

Indenfor musikkens verden begyndte man i renæssancen at opdele instrumenterne i familier.

Renæssancen afsluttede med et skift først i 1600-tallet til Barokken.

Trykkekunsten gjorde at komponisterne kunne få trykt deres noder.

Genrer i renæssancen

Madrigalen: En madrigal er et flerstemmigt vokalværk på italiensk, hvor indholdet ikke er religiøst. Teksten er erotisk og repræsenterer følelserne fra et hjerte fyldt med ædel og ofte håbløs kærlighed.

I starten henviste navnet madrigal kun til tekster af den slags, men hen af vejen blev musikken der hørte med også koblet til navnet. Madrigalerne er skrevet i tre, fire, fem eller seks stemmer. Hver stemme har hver sin melodi der tilsammen går op i en højere enhed. Der er ikke kun en melodi, med akkorder som akkompagnement.

Der var rigtig mange komponister der skrev madrigaler og det fik kreativiteten til at udvikle sig. Komponisterne tog ikke længere melodier der allerede var skrevet og lå klar men begyndte derimod at skrive deres egne melodier.

Der findes flere teorier om hvorfra navnet madrigal kommer fra. Nogle mener at det kommer fra materialis som betyder ”verdslig”. Andre mener at det kommer fra matricalis som betyder ”på modersmål”, altså italiensk.

Se eksempel på madrigaltræk her: http://musikhistorie2013.blogspot.dk/p/ressance.html

Hør ovenstående madrigal her: http://www.youtube.com/watch?v=yUaUqPD5NHM

Motetten: Motetten er en genre, der har gennemgået så stor en udvikling, at det kan være svært at give en definition, der dækker det hele. Man kan dog sige, at en motet er en kirkelig madrigal. Jeg vælger dog at sætte fokus på den yngre motet.

Den yngre motet begyndte omkring 1400-tallet.  Motetten er skrevet til en tekst på latin, som er fremført i alle stemmer. Teksterne kommer oprindeligt fra de forskellige dele af en katolsk messe.

En karakteristisk ting for motetterne er, at satserne er opdelt i enkelte afsnit, der for det meste indeholder en verselinje. I afsnittene kan der være stor variation og kontrast i taktart, tempo og det musikalske udtryk.

I løbet af 1500-tallet begyndte man at skrive motetter der ikke alle bandt sig til den gregorianske tekst. Samtidig begyndte protestanterne også at skrive motetter, som var baseret på den protestantiske kirkes tekster.

I Venedig begyndte komponisterne i Markuskirken at danne en ny form for motet. De anvendte flerkorsteknikken, hvor flere kor er placeret rundt omkring i kirken. Derudover begyndte de at anvende instrumenter, som akkompagnement til sangerne. 

Se eksempel på motet her: http://www.youtube.com/watch?v=PQo_LirQY-k

Flerkorsteknik

Flerkorsteknik er, hvor man anvender flere kor på en gang. Hvert kor er placeret rundt omkring i rummet. Et sted der var meget berømt for flerkorsteknik, var Markuskirken i Venedig. Her skrev kirkens komponister meget musik, hvor denne teknik blev anvendt.

Musikken er ikke nødvendigvis skrevet, så den kun kan blive sunget af sangere. Hvis man manglede sangere, kunne man bare sætte instrumenter på nogle af stemmerne. I linket herunder bliver der vist en video, om en opsætning af Striggios messe med 40 stemmer som er skrevet til hele fem kor.

http://www.youtube.com/watch?v=CDUDWvB31lU

Instrumenter i renæssancen

I renæssancen var det karakteristisk for instrumenterne at blive bygget og inddelt i ”familier”. I familierne blev instrumenterne bygget på samme måde, men bygget i flere størrelser. Disse familier kan f.eks. være blokfløjte familien. Blokfløjterne er også inddelt i forskellige størrelser og stemmer. Derved havde man en alt, tenor og basfløjte.

Et meget populært instrument, er også forfaderen til celloen, gamben.

Man holder gamben med sine ben og spiller på den som om det var en cello. Tenor gamben har 5 strenge, mens bassen kunne have 7 strenge. Instrumentet var også meget brugervenligt, da den havde nogle bånd, hvor man så kunne se hvordan man spiller nogle af akkorderne. Oprindeligt kaldte man den Viola da gamba, men det navn omfatter alle Gamber. En mindre basgambe blev kaldt for Viola Bastarda. 

Lut:

Ordet lut kommer fra det arabiske "al-lud" som betyder træet, fordi instrumentet er lavet af træ. Lutten er et strengeinstrument, der var et slags hovedinstrument i renæssancen. Lutten kan have mellem 5 og 13 dobbeltstrenge, som også kaldes kor. Der findes mange forskellige udgaver af lutten. Der findes blandt andet den italienske bredhalsede med 20 strenge fra det 16. århundrede og sopranlutten med 12 strenge fra det 16. århundrede. Der findes også nye rekonstruktioner af lutten. Der er fx lavet en med 19 strenge og 9 kor.

Violinen som vi kender i dag er forholdsvis uændret siden midten af det 16. århundrede, men viola da gamba-familien derimod, var bygget meget varieret. Både med hensyn til antal strenge, størrelsen og formen. Man eksperimenterede meget med formen.