Romantik

Den romantiske periode i musikken

Den romantiske periode er kendetegnet af kæmpestore orkestre, og som regel forstås det som årene mellem ca. 1800 og ca. 1910. Den romantiske periode kom efter Barokken og wienerklassikken. Før det hed Romantikken, kaldte man det bare ”Den Nyromantiske Periode”, og nu kalder de fleste det bare det 19. århundrede.

En række ting var anderledes end i wienerklassikken. For eksempel at symfoniorkestret blev udvidet fra blot at være måske højst tyve musikere til i f.eks. musik af R. Strauss og G. Mahler at være 120. Alle grupper i orkestret bliver udvidet men især slagtøj bliver udvidet for kunne vise flere klangfarver. Også stilen blev ændret markant, musikanterne skulle udtrykke meget stærke følelser igennem deres instrumenter, og de ellers meget faste former inden for strukturering af musik blev udvidet, sprunget, og eksperimenteret med. Inspiration til denne følelsesladede musik findes bl.a. igennem litteraturen.

I romantikken begynder man at tænke historisk og tiden før Renæssancen blev en stor inspirationskilde, middelalderen men dens helte og tidligere tiders guder f.eks. nordisk mytologi. Nogle ville udtrykke et digt gennem musik, andre deres egne følelser. Det var utrolig vigtigt for komponisterne, der i mange tilfælde var svært deprimerede.

Romantiske komponister

Beethoven var en stor faktor i starten af den romantiske periode, hans stil der startede med at være dybt klassisk, men som han ændrede. Af andre nævneværdige komponister kan man nævne Schubert, som på trods af hans korte liv (31 år) nåede at komponere over 600 lieder (musik med poesi), og han er også anerkendt som en af historiens største komponister.

Camille Saint-Säens                         Franz Schubert                        Carl Nielsen
                    

De vigtigste romantiske komponister havde ofte et ret særpræget liv, tag for eksempel Camille Saint-Säens, hvis far døde tre måneder efter hans fødsel. Derefter flyttede hans tante ind, og hun lærte ham at spille klaver. Da han var to år gammel fandt de ud af at at han havde absolut gehør, og hans første koncert, da han var fem år gammel. Han en blev senere kendt som en virtuos pianist, og tilbød blandt andet publikum ved en koncert at spille vilkårlig klaversonate af Beethoven ud fra hukommelsen. Det var sagt at han var den absolut bedste organist og en af de bedste pianister i sin tid, en ret utrolig præstation, med pianister som Franz Lizst, Frédéric Chopin og Charles Alkan. Franz Lizst var i øvrigt den der opfandt symfonisk poetri. Han lagde også navn til et fænomen der hedder lizstomani, der satte hans fans i en manisk eufori efter at have hørt hans musik. Den mest fremtrædende danske komponist i denne tid var Niels W. Gade, som efter at have fået afslag på at få sit første stykke spillet i København sendte han det til Felix Mendelssohn, som godt kunne lide stykket, og spillede det. Han flyttede derefter til Leipzig, hvor han blev til 1848. Grunden til hans hjemkomst var udbruddet af Treårskrigen. Hvis man kigger lidt længere mod nord, finder man Edward Grieg, som var en norsk nationalromantikker. Han har komponeret en række verdensberømte stykker, fx. "I Dovregubbens Hal" med et langsomt men stigende temperament. En anden nationalromantikker er Jean Sibelius, som har betydet meget for den finske selvforståelse. Han komponerede en række stykker der udtrykte en vis finsk nationalstolthed, den mest berømte af dem er stykket "Finlandia". I Danmark havde vi også efter Niels W. Gade, Carl Nielsen, som også komponerede en række symfonier, men ikke af politisk natur. I Rusland var der både Tjajkovsky og "De Fem", fem natioalistiske russiske komponister, som ville lave musik på deres egen, russiske måde. Tjajkovsky komponerede af den vestlige skole, og var dybt inspireret af Mozart og Rubenstein, så de stredes om meget, men Tjajkovsky var mest populær. Tager man til Polen finder man Frédéríc Chopin, klavervirtuos, som lavede noget utrolig smukt klavermusik, faktisk skulle han have sagt at han ikke rigtig havde styr på orkestrering. Han led også af kronisk dårligt helbred og døde derfor som 39-årig. Som noget usædvanligt hadede han at spille koncerter.    

Beethoven

Beethoven er født i december 1770 i Bonn og døde i Wien d. 26. marts 1827. Beethoven var en tysk-østrigsk komponist, som havde stor betydning for romantikken. Beethoven fik sin første musikalske undervisning af sin far. Beethoven udviste musikalsk talent i en tidlig alder. Johann (Beethovens far), der kendte til Leopold Mozarts succes med at vise sine børn frem som vidunderbørn, forsøgte at gøre det samme med sin søn ved at skrive på plakaterne for Beethovens første offentlige optræden i marts 1778, at han kun var seks år, selvom han dog var syv.

Omkring 1796, da Beethoven var 26 år, begyndte hans hørelse at forringes. Han led af en alvorlig type tinnitus. Årsagen til Beethovens døvhed er ukendt, men er skiftevis blevet bedømt som tyfus, autoimmune. Det er en veldokumenteret historie, at han ved slutningen af premieren på sin 9. symfoni måtte vendes om for at se sit publikums bifald. Beethovens høretab forhindrede ham ikke i at komponere, men gjorde det i stedet sværere for ham at give offentlige koncerter – hvad der ellers gav stor økonomisk fortjeneste. Efter et mislykket forsøg på at opføre sin 5. klaverkoncert, der i stedet blev opført af hans elev Carl Czerny, afholdt han sig fra at spille for offentligheden.

Diskussionen om Beethovens placering i overgangen fra wienerklassik til romantik er ikke ophørt. Den klassiske sonateform, som han havde udviklet til fuldkommenhed, viste sig at være en særdeles fleksibel og rummelig udtryksramme senere romantiske komponister. Men Beethovens objektivt strenge ("klassiske") formvilje afløses i hans værker af en tiltagende subjektiv og følelsesbetonet udformning af det musikalske stof. Romantikken er programmusikkens periode som Beethoven med sin 6. symfoni Pastoral foregriber rammerne sprænges også ved 6. symfoniens 5 satser og den 9. symfonis brug af kor og sangsolister. Beethoven og digteren Goethe blev af mange betragtet som eksempler på en egensindig, romantisk kunstnernatur. Desuden er han en væsentlig figur i overgangen fra klassisk til romantisk musik, og han øvede stor indflydelse på senere generationer af komponister. 


Franz Schubert's Lieder


Franz Peter Schubert blev født den 31. Januar 1797 i Himmelpfortgrund og døde den 19. November 1828 i Wien. Han var en østrigsk komponist og pianist. Han er mest kendt for sine lieder. Men han var ikke "ærke-romantiker," da han også lænede sig meget op af den klassiske del af musikken.

Den tyske lied-form er karaktisteret ved at der er mere fokus på musikken, end i den svenske lied-form, hvor der er mest fokus på teksten. De er ofte skrevet i eller omkring det 19. århundrede, og er især præget af komponister som f.eks. Franz Schubert, Robert Schumann og Johannes Brahms. 
En lied kan være opbygget på tre grundlæggende måder:
- Strofisk: udelukkende af A-stykker, dvs- ingen variation i musikken.
- Strofisk varieret: musikken varierer let, men vender tilbage til det første, kendte tema.
- Gennemkomponeret: Der er ingen fast form i musikken, men ændrer sig efter teksten og komponistens idéer.

Et eks. på en lied kunne være Lied der Mignon (http://www.youtube.com/watch?v=ohTbOifpoyA)

Den er en del andre lieder af Schubert skrevet i mol, og går i 3/4. Den har et sørgeligt og bedrøvet tema som bringer minder frem, og sammen med en sanger bliver dette værk fuldendt. Selve teksten handler om en pige der beklager sig, fordi hun ikke kan få den mand hun elsker. Hun synger om hvor ulykkelig hun er, og hvor meget hun savner sin elskede. 

Tekst:
Nur wer die Sehnsucht kennt                  (Kun den, der kender længsel
Weiß, was ich leide!                                Ved, hvad jeg lider!
Allein und abgetrennt                              Alene og adskilt
Von aller Freude,                                     Af al glæde,
Seh ich ans Firmament                            Jeg ser himmelhvælvingen
Nach jener Seite.                                    Fra hver side.

Ach! der mich liebt und kennt,                 Oh! Den der mig elsker og kender
Ist in der Weite.                                       Er så fjernt fra mig.
Es schwindelt mir, es brennt                    Det snyder mig, det brænder
Mein Eingeweide.                                    Mit indre.
Nur wer die Sehnsucht kennt                  Kun den, der kender længsel
Weiß, was ich leide!                                Ved, hvordan jeg lider!)

Analyse af "Lied der Mignon"